Forfejlede kurser i personlig udvikling er “djævlens værk”. Interview i Kristligt Dagblad 21. juni 2013
I dag er blevet helt normalt, at man som en del af sit arbejde kan komme på kursus og til coach og blive bildt ind at der er noget i vejen med en. Det er krænkende, uproduktivt og fjerne fokus fra at få rettet op på de ting der ikke fungerer i organisationen. Det bør ikke være nødvendigt at rode rundt psyke og selvværd for at passe sit arbejde.
Grænseoverskridende kurser i selvudvikling
Hver år sender danske virksomhedere tusindevis af ledere og medarbejdere på grænseoverskridende kurser uden anden effekt end at få dig til at smile, klappe og tro at det er dig den er gal med hvis ikke du har den rette indstilling og er villig til at se på dine inderste tanker og følelser og ændre på dem.
Måske har du forsøgt at protestere. Måske har du endda hørt at du “bare skal sige fra”. Men det er en illusion at sige fra, for kurserne og coachingforløbene er tilrettelagt efter nogle af de mest forførende og manipulerende teknikker der findes.
I en sådan virksomhed er friheden til at sige fra en illusion.
Undskyld – jeg har også gjort det
Jeg ved det, for jeg har selv både stået og klappet og jublet på det ene selvudviklingskursus efter det andet. Og jeg har også selv stået som underviser og brugt de samme metoder i bedste mening uden at vide hvilken psykologisk kernekraft jeg havde mellem hænderne og hvordan jeg burde forvalte den.
For seks år siden stoppede jeg op og så mig selv dybt i øjnene. I dag i Kristligt Dagblad kommer min bekendelse – og et par ord med på vejen til de ledere der stadig køber denne slags kurser og forløb – og til de konsulenter, coaches og undervisere som i bedste mening tilbyder det uden at ane hvad de gør.
Det er nemlig IKKE mit indtryk at det er kyniske ledere og konsulenter der står bag.Tværtimod, så tror jeg at det foregår fordi man ikke ved bedre.
Livsfarlig ledelse er derfor både skrevet til ledere der ønsker at købe mere kvalificeret udvikling – og til alle dem der bliver presset ud i det, så de ved at det ikke er dem, eller deres ledere den er gal med. Det den er er gal med er de metoder der bruges.
Det bør altid være udgangspunktet for ledelse og udvikling af andre mennesker, at de er gode nok som de er. Det er ikke kun det eneste etisk forsvarlige overfor ens ansatte, det er også mere konstruktivt at tro at alle mennesker er kompetente og har positive intentioner med alt hvad de gør. Når vi har det som udgangspunkt, er det nemmere at stoppe det der ikke fungerer, på en respektfuld og konstruktiv vis.
Hele idéen om at folk er på en bestemt måde og skal ændre sig som personer er syg og gør det konfronterende og omtåleligt at diskutere udvikling. I stedet skal vi have fokus tilbage til at tale om sagen. Man skal gå efter bolden, ikke manden.
Dermed placerer man nemlig ifølge Christian Ørsted problemet inde i medarbejderens personlighed i stedet for at se på, hvordan denne medarbejder kunne få bedre betingelser på sit job uden at skulle ændre en væsentlig del af sin inderste kerne.
Test er en væsentlig del af de metoder man bruger til at få folk til at tro det der dem selv der skal udvikles.
For kasserne hjælper ikke nødvendigvis til, at vi klarer os bedre. Tværtimod har det ofte en forstærkende effekt, når først man identificerer sig med et karaktertræk. For eksempel nytter det ikke, at man, hvis man har fået at vide, at man er perfektionistisk, bruger det som forklaring, når tingene ikke fungerer,” siger han.