Anmeldelse: 6 ud af 6 stjerner til Livsfarlig ledelse fra Henrik Ørholst i Berlingske

Berlingske anmelder Livsfarlig ledelse

I dag anmelder Henrik Ørholst Livsfarlig ledelse i Berlingske Business og skriver bl.a.:

“»Livsfarlig ledelse« er en stærk kandidat til en af årets bedste ledelsesbøger, fordi den gør op med en række af de bølger, som er skyllet ind over de danske virksomheder. Virkeligheden er en anden end den, som bøgerne, konsulenterne, rådgiverne og guruerne fortæller om. Heldigvis.” –Henrik Ørholst, anmeldelse i Berlingske 28. juli 2013

Det glæder mig ufatteligt meget at Henrik Ørholst anmelder bogen og med sin enorme viden om faget ledelse har vurderet de faglige pointer i bogen stærke nok, selvom jeg har valgt at henvende mig til at bredere publikum end kun ledere. Livsfarlig ledelse er nemlig skrevet til alle, der leder og bliver udsat for det – og alle der vil forstå de ting der sker i vores virksomheder og organisationer.

Læs hele Berlingskes anmeldelse

“Her ruller Christian Ørsted sig ud med mange eksempler og referencer til ledelsesteorier og forskere inden for motivation, ledelse og alt det, som kan koges sammen til en 400 gram steak af den bedste kvalitet. Det kræver en indsats at få dem spist. Men når man er færdig med læsning af bogen ophører enhver sammenligning med måltider; læseren er ikke oppustet, træt eller ude af form. Tværtimod.” –Henrik Ørholst, anmeldelse i Berlingske 28. juli 2013

Køb bogen

Bogen er netop kommet på lager i andet oplag og fås i butikken hos alle førende boghandlere og kan købes online på Saxo.com samt på iTunes til din iPad og på Riidr til din Kindle.

 

Ørholst Berlingske 6 stjerner - 50